En stille morgenstund...

African Time

Vores latrin. Et dejligt sted. Om natten er vaeggene sorte af kakkelakker. Hullet i jorden er ca. 10 m. dybt, vil jeg tro. Det minder mest af alt om noget fra The Mummy. Bare rolig; jeg skal nok tage et billede indefra om aftenen.

Vores nykonstruerede bade. To murere arbejdede paa badene ustoppeligt i to dages bagende solskin for 800 UGS. Det er omkring en tyver. Det andet billede er vores hus set fra indkoerslen.

Joyces friluftskoekken. Der bliver lavet dejlig mad. Det andet er mig, der staar i en uvis position paa vores vaerelse. Til venstre er vores to senge, Martin har kongesengen selvfoelgelig. Foran i billedet staar min cykel og i baggrunden staar Martins, der bliver brugt som toerrestativ. I midten er et aflangt bord og nogle skamler. Paa vaeggen haenger der en Obama plakat, vi har pillet en ned af Jesus, der hang der fra start af. Der er hoejt til loftet, og bagved ses doeren der foerer ud til baghaven og den stoerste bakke i Nakasongola. Paa gulvet ligger der et laekkert, syntetisk, gult taeppe, som Joyce koebte, da vi bad om en doermaatte. Det er saa stort at vi naermest maatte rokere rundt paa alle moebler i lokalet for at faa plads. Misforstaaelser er blevet en del af hverdagen hernede, og man er noedt til at vaenne sig til dem. Grine af dem og tag dem med et gran salt. F.eks. er vores laerermoede blevet rykket tre gange nu, og de ellers planlagte ekstratimer paa St. Joseph i eksamensperioden er blevet aflyst, fordi skemaet var for stramt for dem. At planlaegge hernede er stort set umuligt, og det var naivt, da jeg i starten glaedede mig til, at dagligdagen faldt paa plads. Det er den selvfoelgelig gjort i et vist omfang. Men denne uge har vaeret ret uforloesende paa flere punkter. Martin vrikkede om og forstuvede anklen i et intenst spil Ultimate, saa det har naturligt sat en daemper paa sportsaktiviterne. Til gengaeld er vi, og isaer ham, blevet introduceret til det lokale Health Center og doktor Daniel, der omhyggeligt har plejet Martins opsvulmede ankel med is og andre medikamenter. Dette moede med sundhedssektoren kan vise sig at vaere lidt relevant for Martins senere faerd inden for netop dette felt. Spaendende spaendende. Jeg tuller rundt og moeder op til fodboldtraeninger, der ikke finder sted, og folk spoerger regelmaessigt om jeg er lost. Det svarer jeg til dem, at jeg ikke er, men maaske er jeg i virkeligheden lidt lost. Man skal vaenne sig til African Time, puha, og at tingene bare aldrig rigtig er, som man forventer dem. Programmer aendrer sig fra dag til dag, og det er ikke meget, der er fast. Det kraever lidt tilvaenning. Paa den anden side ville det ogsaa vaere kedeligt, hvis alt var skemalagt og fastsat. Saadan fungerer det bare ikke i Afrika. Naa, det var en kort, lille beskrivelse af nogle billeder, som stak lidt af. Det beklager jeg. Man maa udnytte computertiden effektivt i Nakasongola.