Paent go'dag

En uge paa Daraja platformen og der kommer stadig ikke meget swahili ud af min mund. Jeg vil dog pointere, at jeg nu har overlevet taet paa en uge uden bagage, og er lidt stolt. Jeg er ikke saa stolt over min manglende evne til at handle paa noget rimelig presserende, men det skyldes flere ting; dels kaoset og vejrforholdene i Kastrup lufthavn da vi tog ”afsted”, afrikanernes vinkling af begrebet tid og mit eget medbragte ”soelleroed-gen” og deraf manglende overblik. Nok om det.

Indtrykene har vaeret mange og overvaeldende, og hvis jeg skulle beskrive, alt hvad vi har oplevet i den foerste uge, ville I besvime og falde bevidstloese om allerede halvvejs i min foerste blog. Og det ville ikke vaere godt, ville det?

Dette er min personlige vaskekone, Jonatan.

Vi har faaet swahiliundervisning af mit indtil videre stoerste afrikanske forbillede Jessie, der maelrettet forsoeger at faa noget afrikansk dialekt ind i os. Vi har faaet mere konkret afrikansk historie- og stammeundervisning af James, vores anden afrikanske laerer, og disse to fungerer samtidigt som lokale guides og tutorer. Vores to danske laererinder underviser os i fattigdom og projekt- og kampagneplanlaegning. Mest interresant har dog vaeret moedet med Jessies gode ven og nabo gennem lang tid, Rafael. Vi talte med ham i forbindelse med et korruptionsforloeb i en lille fredelig baggaard paa Riverside Hotel (mest forbeholdt hvide sjovt nok) midt i Nanyuki og dets ellers hektiske gadebillede. Hans historie er lang. For at goere det kort stillede han op til ’’konflikt-valget’’ i 2007 for at bekaempe korruption indefra. Han blev ikke valgt ind.

Der har vaeret nok at tage fat paa i den foerste uge, som I maaske nok kan fornemme, og man er blevet lidt oer i hovedet af det hele. Bagagen og bloggen skal jeg lige have styr paa, saa gaar det hele meget bedre. Vi hygger os paa holdet og hjalper hinanden. Hakuna matata.

Rafael omgivet af os unge rapportere.