Det her billede har taget mig omtrent en time at laegge op. Det er afrika i en noeddeskal. Alt gaar bare langsomt og er uforudsigeligt. Vores Kampala-tur blev aendret to gange, anden gang var det fordi det guest house vi boede paa tidligere delvist er braendt ned. Det var i Jinja, saa derfor tog vi til Kampala og blev der. Der skulle vi tage imod de nye sygeplejerske-volontoerer og snakke lidt med dem om Uganda. Det blev der ikke meget af. Af en eller anden aarsag passede vores programmer bare ikke saerlig godt sammen. De var Afrika-rystede, og naar de endelig var paa Kampala City View Guest House, var vi at finde i saunaen. En af dem var endda taet paa at bryde ind midt i en mandestund. Det var ikke godt.



Dag nummer to var vi i byen paa Iguana. Der paatog martin og jeg os guiderollerne og viste uproevede Jonatan rundt. Det viste sig at blive en underholdende aften, da vi tilfaeldigt stoedte ind i tre meget dansevillige piger paa dansegulvet. Det blev til noget der ligner 2-3-timers effektiv dansetid paa dansegulvet, og Jonatans foerste kommentar dagen efter var: "Jeg tror satme, jeg har faaet slidmaerker paa bukserne." Det var heller ikke godt.
Og det var virkelig ambassadoeragtigt dagen efter, at vi ingenting formaaede. Jonatan og vaerelset lignede et bombet lokum, og vi sumpede hele dagen foran fjernsynet med chips og Cola. Sjaeldent har jeg vaeret saa uoplagt. Om aftenen moedtes vi dog med pigerne fra vores hold i Garden City til lidt Javas og Mzungo-mad.



Saa stod den paa ATV-safari, der var det hidtil mest absurde, jeg har proevet i Afrika. Det gik ud paa at smadre igennem smaa, idylliske afrikanske landsbysamfund med stor maskinkraft. Jeg ved ikke, hvad stifteren af stedet taenkte, da han opfoerte det. Men et hit blandt turister, det er det. Det blev vel til en omkring 30 bomaer, vi ploejede igennem. Flere gange taet paa at ramme geder og menneske. Dybt uansvarligt og ambassadoer-agtigt. Alt skete i maksimal hastighed paa vores firehjulede. Det har ikke vaeret sjovt at vaere afrikaner den dag. Forestil jer at tage en morfar for saa at vaagne op til lyden af store, brummende motore i det fjerne. Der er simpelthen ikke andet for end at vente paa det uundgaalige: tre bindegale Mzungos, der brager igennem ens for- baghave, paa hvad der skulle have vaeret en fredelig dag i forskelligt farvede kedeldragter, gummiroejsere, hjelm og briller. Jeg ved ikke, hvad det var, vi skulle have ud at kroppen, men godt volontorarbejde var det ikke. Ikke lige frem progressivt med udviklingsbrillerne paa. Vores goggles var direkte destruktive og dirty. Martin lignede en mand, der var ude paa en mission. Da han langsomt startede motoren og tog en opvarmningsrunde, lignede han en, der havde proevet det foer. Naermest hver dag. En stjernepyskopat der udfoerte sit arbejde af fornoejelse saavel som af noedvendighed. Siddende paa atv'en, var Martin i sit rette element. En maalrettet Mzungo parat til at oedelaegge dagen for ca. 200 afrikanere. Med klinisk praecision og vestlig grundighed var Martin til fare for alt og alle vi moedte paa vejen. Stoevskyer, panik og raadvilde mennesker blev efterladt og indloest for et lille smil paa Ivano Olic's overlaebe under moustachet.
Det var dyrt og sjovt og meget Mzungoet. Ideen var at komme ud at se smuk natur og dyr - det saa vi ikke. Vi fik braendt noget benzin og frustuationer af. Og det var vist ogsaa det. Jeg var taet paa at ramme en ged, og martin et trae. Martin vaeltede desuden hele atv'en og jeg totalsmadrede min atv. Jonatan klarede det meget godt, men lignede maaske den mest vanvittige af os alle sammen. Groteskt var det og et dyrt betalt grin.



Det har vaeret turistet paa det sidste, og det fortsaetter det med lidt endnu. Pt er vi i Entebbe og skal paa noget, der hedder Night Riders i aften. Vi bor paa et noget ydmygt hotel, som Martin har fundet. Det er UTROLIGT laekkert. I morgen skal vi i botanisk have og beglo flotte blomster og planter. Maaske proeve at udvide vores horisont lidt. Vi brugte desuden utroligt meget tid i en fodboldforretning i Kampala, der saelger aegte fodboldtroejer. Naar vi ikke var der, befandt vi os paa bodaer, saunaer, mzungosteder eller gik rundt med en lille kaep i oeret uden at ane, hvad der egentlig foregik. Ellers var det Premier League, oel eller Monopoly paa mobilen. Vi var ogsaa paa det mest ucharmerende sted i hele Oestafrika. Alleygators. De sagde de havde ice hockey, det var rulleskoejtning. Det havde vaeret sjovt at staa paa skoejter i Afrika. Der var en bowling hal med hoej musik, 20 meget larmende Arcade maskiner og flere poolborde. Belysningen var moerk, og betjeningen var helt i bund. Saa floej der stoerre eller mindre insekter rundt omkring. Nu maa det stoppe.



Soendag er det saa, at vi skilles med Jonatan, der rejser tilbage til sit boernecenter i Kenya. Vi rejser videre til Rwanda. Det tog os 3 dage at faa lavet vores visum, fordi vi paa skift glemte forskellige, vigtige dokumenter. Rwanda lyder meget specielt. Plastikposer er IKKE tilladt i landet, og det er stort set umuligt at haeve inde i landet. De vil proeve at snyde en ved graensen, saa man skal tjekke efter. Veklse illegalt har vi faaet anbefalet. Graesplaener maa ikke betraedes, og Kigali hedder hovedstaden. Borgerkrigen er en stor del af de fleste Rwandaners bevidsthed, men vi faar at se. Jeg tror ikke, det bliver saa slemt, som vi forventer. Oftest i Afrika er vi blevet overrasket positivt, saa mon ikke vi bliver det igen.



Nakasongola bliver godt at vende tilbage til. Falde ind i rollen som volonturister igen. Sige hej og farvel til alle. Saa til Entebbe d. 27., flyve d. 28., og saa moedes med de andre i Nairobi. Safari i Tanzania, leje en bil og koere til Dar es Salaam og slutte paa Zanzibar. Hjem d. 18. juni.



Vi skal desuden holde et moede d. 21. maj med Project Committee. Det bliver spaendende at se, hvor mange der koerer African Time. Bestyrelsen bestaar af head master paa St. Josephs, Portase, en dejlig mand, Kenneth fra RDP (chairman), en dejlig mand, DE, DEO og COE fra distriktets myndigheder (puha der er ugler i mosen). Vi maa have MS-anti-korruptions-plakaterne parate og klar oppe i synet paa dem. Meget kompetente er de. To mzungos til moedet. Maaske flere. Kirsten og kaeresten Colin kommer forbi, vores laerer fra Daraja, og holder et oeje med afrikanerne. Det bliver godt. Vi vil ikke loebes om hjoerner med. Afrikanere goer det i det store hele rigtig godt. Nu logger jeg af. Jeg har faaet oploadet det sidste billede - et fantastisk close-up af mig selv, og jeg er traet.